Vælg en side

For mig har kroppen og mennesket altid været i fokus. Omdrejningspunktet for mit virke har altid været fysisk udfoldelse og mentalt arbejde.

Jeg er uddannet Fysioterapeut. Efter uddannelsen til fysioterapeut har jeg udvidet min horisont således at mine faglige kompetencer dækker det hele menneske. Jeg er pilates-, fusions yoga- og yin yoga-instruktør samt kostvejleder og akupunktør (Western Medicin). I kraft af min profession som fysioterapeut har jeg flere kurser inden for bevægeapparatet f.eks. cert. McKenzie, Myofascial Release, Muscle Energy Technique og mange flere.

Jeg har på egen krop oplevet, at det nytter at give kroppen optimale muligheder for at heale sig. Igennem en periode led jeg af både leddegigt og stofskifteproblematikker. Men efter en seriøs indsats med kostomlægning til vegetar, og mere fokus indad på hvad der er godt for min krop og mit sind er jeg i dag symptomfri.

Min livsvej er at yde faglig og personlig vejledning, tilpasset det enkelt menneske. Det handler om at mødes som mennesker i øjenhøjde og sammen finde den videre vej frem i livet som passer til dig.